Hvad er en grundejerforening?
Som grundejer vil du enten have mulighed for eller pligt til at være medlem af en grundejerforening. Her kan du læse om, hvad en grundejerforening er, og hvordan den fungerer.
Hvordan fungerer en grundejerforening?
En grundejerforening er en sammenslutning af grundejere i et bestemt område.
Grundejerforeningen varetager grundejernes interesser, f.eks. i forhold til kommunen i relation til vedligeholdelse af veje, ændringer i byplanen osv. Grundejerforeningen kan også stå for drift og vedligeholdelse af eventuelle fællesarealer og fællesanlæg.
Der findes ikke generelle retningslinjer eller lovgrundlag for, hvordan grundejerforeninger skal drives, , men de skal overholde den almindelige foreningsret. Det betyder bl.a., at der skal være et sæt vedtægter, og at der skal afholdes årlige generalforsamlinger.
Der er derfor tale om en slags aftalefrihed, som kommer til udtryk i den foreningsretlige grundregel, at det er vedtægterne, der afgør, hvad der gælder i den pågældende forening.
En forening oprettes, ved at nogle mennesker på en stiftende generalforsamling beslutter, hvad der skal gælde for den pågældende forening. Den stiftende generalforsamling vedtager med almindeligt stemmeflertal blandt de fremmødte, hvordan spillereglerne i foreningen skal være. Alle andre, som senere melder sig ind i foreningen, skal på forhånd gøre sig bekendt med vedtægterne. Når man melder sig ind, accepterer man derfor de gældende vedtægter.
Ønsker medlemmerne senere at ændre vedtægterne, skal det ske efter de regler for vedtægtsændringer, som foreningen har vedtaget.
Har du som grundejer pligt til at være medlem af en grundejerforening?
Om du har pligt til at være medlem af en grundejerforening, kommer an på, om din grund ligger i et nyt område eller ej.
En grundejerforening kan stiftes på to måder: enten ved en frivillig aftale mellem grundejerne, eller ved at grundejere i et område gennem en lokalplan eller servitut er pålagt pligt til at etablere en grundejerforening og pligt til at være medlem. I det sidste tilfælde vil det typisk være sådan, at der er tinglyst en pligt på ejendommen til at være medlem af grundejerforeningen.
Ifølge planlovens § 15, stk. 2, kan der i en lokalplan for nyetablerede haveboligområder, erhvervsområder eller områder for fritidsbebyggelse være bestemmelser om oprettelse af grundejerforening med medlemspligt.
Det betyder, at der efter de gældende regler kun kan være pligt til medlemskab af en grundejerforening for et nyetableret område. Er f.eks. et parcelhusområde allerede udstykket og bebygget, kan det i en lokalplan ikke besluttes, at grundejere har pligt til at være medlemmer af en grundejerforening.
Hvad koster det at være medlem af en grundejerforening?
Der er ikke nogen fast pris på medlemskab af en grundejerforening. Medlemskontingentet kan variere meget, alt efter foreningens størrelse og aktiviteter.
Hvis du har pligt til at være medlem af en grundejerforening, skal du ved købet af grunden få sælger til at fremskaffe vedtægter, referater fra generalforsamlinger, budgetter og regnskaber. På den måde kan du sikre dig, at der ikke gemmer sig store udgifter til f.eks. vedligeholdelse af veje, inden du underskriver købsaftalen.
Hvilke forpligtelser har en grundejerforening?
En grundejerforening har de forpligtelser, som den stiftende generalforsamling har fastsat. Det vil typisk være vedligeholdelse af fællesarealer, veje, interne kloakker, elforsyning m.m. samt evt. strand og bade/bådebro.
Grundejerforeningen er også repræsentant i forhold til bl.a. offentlige myndigheder, og den arbejder for medlemmernes fælles grundejer-interesser.
Hvilken bemyndigelse har en grundejerforening?
Hvis du er medlem af en grundejerforening, skal du følge foreningens vedtægter samt de lovlige beslutninger, der bliver truffet på ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger. Det gælder, uanset om der er en tinglyst pligt til medlemskab på din ejendom eller ej.
Hvis en grundejer ikke følger foreningens vedtægter eller beslutninger, kan grundejerforeningen gennemføre en civil retssag mod vedkommende. Det gælder dog også den anden vej, at en grundejer kan anlægge en civil retssag mod foreningen, hvis vedkommende ikke mener, at grundejerforeningen overholder sine vedtægter eller gældende lovgivning.
Er der ingen tinglyst pligt til medlemskab, og vælger du ikke at være medlem af grundejerforeningen, har grundejerforeningen ingen bemyndigelse i forhold til dig og din ejendom.